Mobilabonnement med tale i udlandet
I 2017 ændrede EU reglerne så alle mobilabonnementer skal virke inden for EU. Det betyder at du kan bruge dit danske mobilabonnement til at tale inden for EU.
Du kan som udgangspunkt ringe og tale til danske numre og numre inden for EU - men kun når du er i udlandet inden for EU - IKKE når du opholder dig i Danmark.
Hvis du er i Danmark og ringer til et EU nummer koster det ekstra, medmindre du har et mobilabonnement hvor der specifikt er angivet at du kan
ringe fra Danmark til udlandet.
Rejser du uden for EU kan du eksempelvis bruge ovenstående liste til at finde produkter der dækker udenlandstelefoni i det land du påtænker at rejse til.
Faldgruber selvom du bruger abonnementet inden for EU
Selvom man frit kan brug sin taletid inden for EU skal man stadig være opmærksom på at man ikke er er koblet på en telefon mast uden for EU.
Sejler man eksempelvis mellem to lande, kan man risikere at ens telefon kobler sig på en sattelit forbindelse når man er et sted mellem de to lande og tale via sattelit forbindelser er som regel ikke inkluderet som EU forbrug.
Rejser man tæt på grænsen til et ikke EU land skal man også være opmærksom på at ens telefon ikke automatisk har koblet sig på en mobilmast i nabolandet, som ikke er en del af EU.
Eksempelvis på Cypern hvor der er en græsk del som er den del af EU og en Tyrkisk del som ikke er en del af EU. Her skal du være opmærksom på at din telefon ikke automatisk kobler sig på en tyrkisk mast, da tale via denne ikke er gratis EU telefoni.
Det er muligt manuelt at vælge operatør på de fleste mobiltelefoner - hvis du skal rejse tæt på grænser uden for EU og er i tvivl så kontakt dit teleselskab.
Kun tale i udlandet - ikke data
EU regulativet angiver kun at man skal kunne bruge sin mobilabonnement i et andet EU land - ikke at man skal kunne bruge mobildata.
Derfor vil man se at forskellige mobilabonnementer angiver hvor meget udenlandsdata (dataroaming) det enkelte abonnement har inkluderet.
Igen skal man her være opmærksom på om man rejser inden eller uden for EU.
Mobildata er det du bruger når du bruger internet i udlandet uden at være koblet på et WiFi netværk. Eksempelvis hvis du bruger Google Maps eller tjekker mail når du er på stranden.
Mobildata er ikke gratis i udlandet, medmindre du har det med i dit abonnement - især ikke hvis det er uden for EU.
Læs også: Mobildata i udlandet